Second-hand shopping i Berlin

Jeg har boet i Berlin i 4 måneder, så jeg kender et par steder, hvor man kan finde billigt second hand tøj – og herunder naturligvis også læderjakker. Jeg var endda selv så heldig at finde en perfekt læderjakke i Berlin. Det kan du læse mere om her.

Humana – Vintage-mekka i Berlin

Et af de steder, der simpelthen er uundgåelige, når vi snakker genbrug/second hand/vintage og Berlin, er Humana Kaufhaus. Her er der altså tale om en 4-etagers høj bygning, hvor der udelukkende er tøj og sko til ekstremt billige priser. Humana er placeret centralt i bydelen Friedrichshain og hvis du står af ved Frankfurter Tor (enten med Tram eller u-bahn), kan du stort set ikke undgå at finde Humana.

Humana Berlin - find billig læderjakke

På den anden side af Frankfurter Tor (i retning mod Prenzlauer Berg) ligger Humana.

I Humana er der 2 etager med tøj til kvinder (her er der også læderjakker), 1 til mænd og 1 blandet (den såkaldte vintage-afdeling). Af gode grunde besøgte jeg kun afdelingen med herretøj, men jeg har en veninder fra Berlin, der er helt vild med Humana og tit er der med sine veninder, så mon ikke kvindeafdelingerne også er noget værd. Hun er i hvert fald særdeles trendy klædt.

Læderjakke i herreafdelingen

I herreafdelingen var der mange fede shorts, skjorter og bukser. Men jeg må indrømme, at det først var da jeg så bøjlerne med læderjakker, at mit hjerte hoppede en gang. Jeg ledte efter enten en rock læderjakke i Ramones stil eller en mere tynd og tætsiddende af slagsen.

Der var et par stykker, der godt kunne karakteriseres som rock læderjakker, men enten passede de mig ikke eller også var de for tykke. Så jeg drog skuffet videre mod 4. sal, hvor der skulle være vintage-tøj. Her var jeg heldig! Lige når man kommer ind i det store rum deroppe ser man en 20-30 læderjakker. Udvalget er blandet både i farver og styles, så der skulle være nok at komme efter. Jeg fandt den helt perfekte jakke og den kostede blot 39 euro.

Af andre priser kan det bl.a. nævnes, at jeg også fik et par super cool sandfarvede shorts til 6 euro og et par denim jeans til 12 euro. Så der er ingen tvivl om, at man sagtens kan finde fedt genbrugstøj i Berlin og i særdeles Humana i Friedrichshain.

 

VN:F [1.9.21_1169]
Rating: 5.0/5 (3 votes cast)
Second-hand shopping i Berlin, 5.0 out of 5 based on 3 ratings
No comments yet.

Skriv et svar